befrielsen

To tidligere modstandsmænds  supplement 1

med facts til statsminister Anders Fogh Rasmussens hjemmeside www.befrielsen1945.dk
om Danmarks befrielse og tiden under besættelsen

 

Klik på blåt

 

  supplement 1
  supplement 4
  supplement 7
supplement 10
supplement 13

  supplement  2
  supplement  5
  supplement  8
supplement  11
supplement  14
  supplement  3
  supplement  6
  supplement  9
supplement  12
supplement  15
 

 

oversigt

for alle supplements

LINKS 

Aage Staffe

BOPA

DEMOS

 

 

supplement 1 som PDF fil

Forklaring 

Hvem ejer historien?

Når man i dag hævder, at 85 % af Danmarks unge er uvidende om besættelsestidens historie, er der ret så mange grunde til det.

Her prøver jeg så at rette lidt op på skaderne.

Besættelsestidens historie har gennemgået flere faser:

Glorificeringens fase.

Umiddelbart efter kapitulationen d. 5. maj 1945 blev frihedskampens aktører beskrevet som dødsforagtende helte, som frygtløst kastede sig ud i og gerne satte liv og lemmer på spil for Danmarks frihed.

Et billede af tåber måske? Men de nationalistiske overtoner havde længe været på vågeblus, derfor var opstået et behov for at fremhæve modstandskampens aktører.

Den revisionistiske fase

Blev indledt ved historikeren Aage Trommer som reviderede og fandt frem til, at f. eks. jernbanesabotagen ikke havde haft nævneværdig militær betydning. Begrebet frihedskæmper blev nu erstattet med det mere jordnære fritidskæmper.

Den kolde Krig eller de lånte fjers fase

I Den kolde Krigs efterdønninger kom de autoriserede historiefrisørere mod betaling frem til, at det var samarbejdspolitikken, der havde frelst os danske for det værst tænkelige, (hvad det så end kunne være), hermed opstod skammens myte.

Perioden kan karakteriseres ved den endeløse kommunist hetz, hvor skelet efter skelet blev halet ud af skabene og man satte lighedstegn med stalinismens forbrydelser og aktørerne fra den kommunistiske del af modstandsbevægelsen. Der var lige før, man skulle sige undskyld, for at have deltaget i kampen for Danmarks frihed.

I dag har man i Frihedsmuseets database registreret 87.000 frihedskæmpere - fritidskæmpere, og man må formode, at når bevillingerne igen dukker op, at man med det endnu ubehandlede København vil runde de 100.000.

Man kan så i al beskedenhed og ydmyghed, når det billede, man tegner, spørge, hvilket formål tjener det? For mig at se, vil man skjule, at det var ungdommen, fortrinsvis rekrutteret fra arbejderklassen, der gik ind i kampen og betalte prisen, betegnelsen kan være borgerskabets slet skjulte klassekamp.

Min opfattelse af modstandskampens betydning er klokkeklar:

Aldrig har så få givet beskæftigelse og mammon til så mange.

Eller aldrig har så mange holdningsløse gratister nasset på så få.

Indhold 

Besættelsestidens historie i dag? 

1

Modstandskampens eftermæle kan inddeles i tre faser. 

1

Den glorificerende 

1

Den revisionistiske  

2

Magthavernes fase er kendetegnet ved Den kolde Krigs indflydelse og lånte fjer. 

3

Jantelovens filosofi: 

3

Eksperters prostitution? 

4

Samarbejdspolitikkens dogme oversat til husholdningsdansk: 

4

Den danske folkesjæl 

4

Kan man fæste lid til historikeres forskningsresultater 

5

Dagbladet Information: (Afskrift:) 

5

Grundlaget for retsopgøret 

6

Straffelovstillægget og Værnemagerloven 

6

Minister Gunnar Larsen 

7

Et retsopgør betegnet som juridisk galehus 

7

Retsopgøret

9

Nedsættelse af den parlamentariske kommission 

9

Lovgrundlaget for retsopgøret fik tre kardinalpunkter 

9

Et demokratis kvaliteter er ikke et statisk fænomen. 

10

Holdningerne skiftede før – under – og efter besættelsen 

10

Holdninger fordelt efter erhverv og beskæftigelse 

10

Holdninger fordelt efter moralske og etiske overvejelser 

10

Den Kolde Krig får indflydelse 

12

5. Maj komités habilitet og kvalifikationer? Indicier? 

12

Kold krig imod 4. maj; udgivet af Aktive Modstandsfolk. 

12

Er danske officerer repræsentative for modstandskampen? 

14

Holdninger – Skam Aldrig mere en 9. april 

14

Bør danske officerer repræsentere modstandskampen? 

15

Folkeoprøret d. 29. august 1943. Kendte vort forsvar denne plan? 

17

Eller var det blot samarbejdspoltikeres uudtalte ordre? 

17

Øjenvidners beretninger svagheder og styrke 

18

Personlige forskelle – personlige erfaringer 

18

Tidsfaktoren – omgivelsernes indflydelse 

18

Er øjenvidneberetninger dermed værdiløse? 

18

Befrielsesregeringen 

19

Et valg i popularitetens fodspor 

19
 

 

 

 

Til toppen

 

 

Du kan få kontakt på:
E mail: bogpartisanen@aage-staffe.dk

Copyright: Information. 

Alle rettigheder tilhører www.befrielsen.dk
Informationer må bruges til ikke - kommercielle formål, 
dog kun med kildehenvisning.