befrielsen

To tidligere modstandsmænds  supplement 3

med facts til statsminister Anders Fogh Rasmussens hjemmeside www.befrielsen1945.dk
om Danmarks befrielse og tiden under besættelsen

 

Klik på blåt

 

  supplement  1
  supplement  4
  supplement  7
supplement  10
supplement  13
  supplement  2
  supplement  5
  supplement  8
supplement  11
supplement  14
  supplement  3
  supplement  6
  supplement  9
supplement  12
supplement  15
 

 

oversigt 
for alle supplements

LINKS 

Aage Staffe

BOPA

DEMOS

 


supplement 3 som PDF filer

Forklaring

I dette supplement er væsentlige gener og befolkningens forsøg på at klare sig igennem besættelsens katastrofe beskrevet.

Da 2. Verdenskrig brød ud i september 1939 var Danmark sluppet forholdsvis ubeskadiget gennem 30. ernes kriser. Danskerne var et fredeligt og venligt folk, der frem for alt ville holde sig uden for stormagternes krig - vi var neutrale, hvad det så end kunne være.

At Danmark var blevet inddraget i 2. Verdenskrig kunne ingen være i tvivl om – mørklægning – kampen med genstridige mørklægningsgardiner – problemet med blot at kunne færdes ude i mørket – indskrænkningerne i den offentlige trafik – sidste sporvogn gik fra Rådhuspladsen kl. tyve. DSBs køreplaner og busdriften indskrænkedes. Busser blev bygget om til drift med gas- generatorer, men især manglen på dæk blev følelig. 

Den tyske besættelse medførte mange problemer, men tre på hinanden følgende isvintre med kulderekorder, som stadig består, kom til at præge danskerens hverdag. I 1939 – 40 forsøgte man at fylde lagrene med kul – koks og olie, men Kattegat frøs til, så selv ret store skibe kunne ikke forcere isen, derfor samledes de i konvojer for ved hjælp af isbrydere at komme videre.

Boligerne var ikke isolerede som nu, dengang fyrede man for gråspurvene – tøjet var ikke som i dag – den isnende vind fløj ret igennem. Da lagrene af kul og koks var minimale, blev rationering indført. På trods af at alle bogstaveligt talt fik varemangelen helt ind på kroppen, vænnede man sig til forholdene og tilpassede sig, men længslen  efter normale tider forstærkedes.

For at afbøde varemangel var indført et Varedirektorat i daglig tale kaldt Vareforvirringen. Cirkulærer – forordninger blev spyet ud i hobetal, her skal blot nævnes nogle få: Maksimalpriser – Pristalsregulering for at modvirker inflation. Loft over arbejdsløn – forbud med strejker – dyrtids- tillæg, som på finurlig vis skulle sikre lønnen i forhold til prisstigninger. Nye ord opstod – bukke- varer – skuffevarer – hamstring og ikke mindst sort børs.

Rationering af så at sige alt – også privates forbrug af el og gas. Men opfindsomme sjæle fandt på erstatninger for udeblevne importvarer. Erstatninger, som man ikke, selv i sin vildeste fantasi tidligere kunne have forestillet sig, dukkede op. Myndighederne indførte restriktioner i form af pristalsregulering – maksimalpriser – og rationering på næsten alt.

En katastrofal arbejdsløshed blev afhjulpet ved spildindsamling - nødhjælpsarbejde – arbejdslejre for unge – tørve- og brunkulsproduktion og af arbejde for tyskerne. Et engelsk luftbombardement i Esbjerg satte skub i bygningen af bunkers – beskyttelsesrum og indførelse af husvagter. Byernes parkanlæg var under forvandling, overalt støbtes bunkers og i beboelsesejendommene blev kælderrum afstivet med bjælker og vinduerne dækket med sandsække.

I gadebilledet færdedes de grønne (tyske soldater) hjemmevant som bedre turister, mens de proppede sig med konditorkager og pølser. På byernes pladser militærorkestre, der fik vor liv- og tivoligarde til at blegne. Kompagnier marcherede skrålende: 
Denn wir fahren gegen Engeland.

Tyske u-både begik krigsforbrydelser ved sænkning af danske skibe ud for den engelske kyst i perioden september 1939 til april 1940. Danmark protesterede ganske vist, men demonstrerede her sin frygt for at tirre løven – en taktik, der videreførtes karakteriseret ved samarbejdspolitikken som lydstat under besættelsen.  Ja vist, vi danske var nul og nix.

Rådvilhed – skamfølelse over den manglende modstand ved tyskernes overfald – censur – tyskernes fremgang på fronterne fik nogen til at stønne: Nytter det noget? 

Andre til med en flosset moral, at score kasse.

 

Indhold supplement 3 

 

Arbejdsløshed og utilfredshed 

1
Pristal – pristalsregulering  1
Dyrtidstillæg - krisepoliti 1
Varemangel –sortbørs–maksimalpris 4
Hamstring – nyt ord i det danske sprog 4
Rationering – maksimalpriser  5
En støtte til – sort børs – til de rige - kriminalitet? 5
Tysklandsarbejdere  5
Tysklandsarbejdere belyst ved fagforeningsfolk  5
Forliget på Sandkroen  5

Uddrag fra Carl Madsens: Når bladene falder

5
Indberetning fra gesandt i det tyske udenrigsministerium  6
Lys over en anden fagforeningsmand - arbejdsminister  6
Tysklandsarbejdere for kul og koks 6
Gulerod  7
Pisk  7
Kullenes betydning for den tyske krigsmaskine. 8
Und noch ein 9
Glorificering af samarbejdspolitikken  10 
Man var tvunget til det  10 
Man gjorde det for at skåne sine landsmænd 10 
Man ville bevare Danmarks suverænitet . 10 
Man ville undgå det værst tænkelige 11 
 
 

 

Til toppen

 

 

Du kan få kontakt på:
E mail: bogpartisanen@aage-staffe.dk

Copyright: Information. Alle rettigheder tilhører www.befrielsen.dk
Informationer må bruges til ikke - kommercielle formål,
dog kun med kildehenvisning.