Frihedsbudkabet. Hvem sørgede for, at det blev optaget?
Under Besættelsen sørgede købmand Aage Schnedevig (navneændring til Aage Snedevig) for at mange af de lydoptagelser vi kender, blev optaget og bevaret.
Optagelserne blev forertaget med skæreapparat i villaen, Hvilevej 10 i Gentofte. Snedevig havde firmaet "Foba-Tone", hvor han optog lakplader for private.
På et tidspunkt måtte Snedevig kontakte Elselsabet N.E.S.A, da han var nervøs for, at de ville lukke for strømmen, da man havde brugt for meget el, og som bekendt var alting rationerede dengang.
Det lykkedes ad rette kanaler, at fortælle, hvad der var årsag til det ekstra forbrug, og optagelser kunne heldigvis fortsætte.
Der kan være ca. 3. minutters optagelse på en standardskive (78 omdrejninger). Når man havde optaget ca. 3 minutter på et skæreapparat fortsatte man på skæreapparatet ved siden af, så man den måde fik en overlapning. Senere, da lakpladerne blev overspillet til bånd måtte man sikre, at de to afspilninger var synkrone, inden man skiftede fra en plade til næste.
4. maj 1945 kl. 20.30 dansk sommertid, britisk dobbeltsommertid
Snedevig optog udsendelser fra Danmark og England samt udsendelser fra Sverige, Tyskland og U.S.A.
Redaktør Johs. G. Sørensen startede oplæsningen i BBCs danske udsendelse kl. 20.30 efter de kendte indledende signaler med morsetegnede for V "...-" og brudstykke af Prins Jørgens March. Han havde sammen med sin chef Niels Grunnet forladt Pressens Radioavis Danmark den 25. september 1944. Via Sverige og Scotland kom de til London, hvor de fra 9. oktober 1944 var ansat på BBCs danske redaktion.
Det var kollegaen Flemming Barfoed, der som andre via interne højttalere på BBCs redaktioner, hørte om kapitulationen på Lüneburger Heide. Barfoed styrtede ud af kontoret og ned af de mange trapper til studiet, hvor han afventede en naturlig pause i Johs. G. Sørensen oplæsning. Da han dunkede Johs. G. Sørensn kraftigt i ryggen, slukkede denne for mikrofonen. Han åbnede først igen, da han havde formuleret den senere så kendte sætning, som han oplæste to gange.
Om aftenen den 4. maj 1945 var Snedevig klar til at optage den danske udsendelse fra BBC. Han havde en større kortbølgeantenne under loftet og en god modtager. Helt at undgå de tyske støjsendere kunne han ikke, som man også hører på mange af hans optagelser.
Da han efterhånden havde skåret over 1.000 plader måtte han sikre, at hele samlingen ikke gik tabt ved konfiskering eller ved evt. tysk sprængning af villaen. Så jævnligt kørte han med nye optagelser de 8 km på cykel ud til Frilandsmuseet i Lyngby, hvor han havde fået lov til at opbevare optagelserne efter aftale med museumsleder Kai Uldall.
Det var det ikke ulovligt, at aflytte og optage radioudsendelser, men Det tyske Sikkerhedspoliti ville nok ikke se venligt hans aktiviteter.
Da budskabet lød 5. minutter inde i udsendelsen, og mange strømmede ud på gaderne for at juble, forsatte Aage Snedevig med at skære plader, så alt i den 29½ minut lange udsendelse blev optaget på 11 lakplader.
Uddrag af udsendelsen blev ret hurtigt udgivet på plade. Aller og han eget selskab Felix udgav forskellige uddrag. Alle indeholdt selvfølgelig det kendte budskab, som Johannes G. Sørensen oplæste.
Johannes G. Sørensen havde været speaker ved Statsradiofoninen, men som de fleste andre fra "Pressens Radioavis" forlod de Radiohuset i september 1944. Via Sverige kom han til London, hvor han blev tilknyttet Den Danske Afdeling hos BBC.
Statsradiofoninen fik lov til at låne hele samlingen (1.300 skæringer), der blev overspillet til spolebånd. F.eks. er det også Snedevig, der har optaget lyden luftalarm og de britiske bombemaskiner over Københan den 21. marts 1945.
Første gang Statsradiofoninen afspiller Frihedsbudskabet er den 4. maj 1946, hvor de i første omgang lånte lakpladerne af Snedevig.
Et enkelt sted fornemmer man i optagelsen (overspilning til spolebånd) ) fra 4. maj 1945, at man kan høre skift fra en skive til en anden, hvor synkroniseringen ikke har været 100% under afspilningen.
Johs. G. Sørensen fortsatte fra 1958 som journalist på Bornholmeren i Rønne. Han fortalte mange gange om sine oplevelser i 1944-45. Bl.a. at han først efter 1½ måned efter Befrielsen kom tilbage til hustru og forældre i Danmark.
